Sider

fredag den 15. juni 2012

Hyldeblomstsaft på flere måder

Hyldeblomstsaft!!!

Nu er det jo sæson for hyldeblomster :) Derfor skal der jo laves saft. Min søde veninde Marie og jeg tog på jagt efter blomster og kom heldigvis hjem med en masse ;)

Udover hyldeblomsterne som vi fandt et hemmeligt sted ;) Tog vi en tur på stranden hvor vi fandt de smukkeste lyserøde rosa rugosa, som selvfølgelig blev blandet i saften..

Opskriften er således:

60 hyldeblomster

3 håndfulde rosenblade

700-800 gram alm. hvid sukker

2-3 citroner

1 1/2 pakke citronsyre

Ca.5 liter vand

Blomster, sukker og citron puttes i en stor gryde. Hæld kogende vand på og rør rundt til sukker er smeltet og lad det trække mindst et døgn, et koldt sted ( gerne i køleskabet):)


En anden variation kan være med ingefær ca.2 cm..

Når saften har trukket hældes den gennem en si, og et thefilter på patentflasker der inden brug er rengjorte og rystet med atamon..

Holdbarheden er omkring et år hvis det opbevares mørkt ;)

Men mon ikke det er drukket inden ;)

Published with Blogger-droid v2.0.4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar