Sider

onsdag den 22. februar 2012

Hurtig og sund tærte

Du skal bruge til dejen:

125 g alm. hvedemel
60 g groft mel
100 g smør el. margerine
3 spsk lunkent vand

Du skal smuldre mel og smør sammen først, derefter tilsætter du vandet og presser dejen sammen med hænderne. Det er meget enkelt og kræver ikke så meget hjerne-gymnastik ;)

Så sætter du dejen på køl i ca. ½ time, så den lige kan få lov at sætte sig.
Så er det bare at rulle den ud så den passer til det tærtefad du lige har. Prik huller i dejen med en gaffel, det gør at dejen ikke hæver men forbliver jævn.

Giv den ca. 10min ved 200 grader i ovnen så bunden er bagt halvt, tag den ud og på dit fyld på

Til fyld har jeg et par forskellige forslag..

1.
Frisk spinat og friske tomater
2.
Frisk spinat, en rest skinke el. kylling, letristede pinjekerner
3.
Kalkun-bacon (stegt på forhånd), ananas på dåse og brocoli
4.
Feta, oliven, stegte rødløg, ristede hakkede mandler

Jeg plejer at gå ud fra hvad jeg lige har i mit køleskab, og så bliver det en blanding af det der kommer i tærten.. Jeg bruger normalt ikke nogle bestemte mål, bare lige hvad jeg syntes passer sig :)

Prøv dig endelig frem!!

Til sidste skal der en æggeblanding ovenpå for at slutte tærten af

Jeg plejer at bruge til den flydende del:

 ca. 350-400 ml hytteost
1-2 æg i mellemstørrelse
En lille håndfuld hakkede friske krydderurter (Timian, basilikum, persille osv.)
Salt og peber
evt. 1-2 forårsløg, hvis jeg syntes tærten mangler lidt smag

Du blander det hele sammen og så slutter du af med lidt revet ost på toppen.

Giv tærten en tur i ovnen ved 200 grader i 30-40 min. Hold lige lidt øje med den til sidst så den ikke bliver brændt ;)


Og nyd så ellers bare din helt hjemmelavede tærte :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar